Liselotte Nielsen – Bestyrelsesmedlem

  • Uddannet veterinærsygeplejerske fra ADA´s Dyrehospital i 1992 – Autorisation i 2011
  • Fagveterinærsygeplejerske i smådyrsanæstesi anæstesi 2013
  • Bestyrelsesmedlem i Veterinærsygeplejerskernes Fagforening siden september 2019

Du kan kontakte Liselotte på vf@forbundet.dk

I praksis

Jeg blev uddannet veterinærsygeplejerske og laborant på det gamle ADA´s Dyrehospital i 1992. Forinden bestod jeg eksamen på laborantskolen på Krimsvej i 1989.

Efter endt uddannelse arbejdede jeg 1 år på både på Vangede Dyreklinik og Københavns Dyrehospital, hvorefter jeg blev ansat fuldtid på Københavns Dyrehospital, hvor jeg har været lige siden 1992.

I 2013 afsluttede jeg min efteruddannelse som fagveterinærsygeplejerske i smådyrsanæstesi.

Et af mine store fokusområder er anæstesi og smertebehandling. Ligeledes har jeg stor erfaring med alle forbindingstyper og kompliceret sårbehandling.

Jeg har primært arbejdet i behandlings afsnittet, røntgen afdelingen og på operationsstuerne. Gennem alle årene har jeg været med til at oplære omkring 100 veterinærsygeplejerske elever.

I 2009 fik jeg prisen som årets praktiserende veterinærsygeplejerske, indstillet af mine arbejdskollegaer.

Jeg har i over 28 år været arbejdsmiljørepræsentant på dyrehospitalet og går meget op i et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Det faglige arbejde

I efteråret 2019 blev jeg valgt til suppleant i Veterinærsygeplejerskernes fagforegning. Jeg glæder mig til at kunne bruge min store erfaring som arbejdsmiljørepræsentant i bestyrelsen, til gavn for medlemmerne. Det er meget vigtigt at hjælpe andre veterinærsygeplejersker, med at få fokus på et trygt og sundt arbejdsmiljø på dyreklinikker og dyrehospitaler.

Privat

For at holde mig beskæftiget i min fritid, har jeg en dejlig Border Collie Mynte og to grå Jaco papegøjer.  Når jeg har brug for luft, så snupper jeg en tur på min gamle Honda motorcykel.

CV

2012-2013: Fagveterinærsygeplejerske i smådyrs anæstesi.

2011: Autoriseret Veterinærsygeplejerske

2009: Pris for Årets praktiserende Veterinærsygeplejerske i smådyr

1992 – : Anicura Københavns Dyrehospital.

1992-1993: Anicura Vangede Dyreklinik.

1989-1991: Elev på det gamle ADAs Dyrehospital.

1988-1989: Laborantskolen på Krimsvej.

1987-1988: Gerlev Idrætshøjskole idrætsleder uddannelse.

1984-1987: Nørre G. Gymnasium