Bliv en del af
Veterinærsygeplejerskernes
Fagforening
i dag
Nordisk samarbejde for veterinærsygeplejersker

Veterinærsygeplejerskernes Fagforening er nu en del af en helt ny branche i den nordiske organisation SUN (Service- og tjenestesektorens Nordiske Union). Den nye branche samler veterinærsygeplejersker – i nogle lande også kaldet dyreplejere – fra flere nordiske lande.
Den 3. april holdt branchen sit første møde i København, hvor repræsentanter fra Veterinærsygeplejerskers Fagforening, Fagforbundet (Norge) og NTL (Norge) mødtes for at etablere samarbejdet. Island, Sverige, Færøerne og Finland er endnu ikke repræsenteret i branchen, men har tilkendegivet interesse.
På mødet blev Guro Thingvold, veterinærsygeplejerske fra Fagforbundet i Norge valgt som formand for en to-årig periode. Bestyrelsen består desuden af Isabel Skjeggestad fra NTL i Norge og Malene Brendrop Meyer formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening i Danmark.
Med udvidelsen består SUN nu af fire brancher: ejendom, rengøring, sikkerhed og veterinærsygeplejersker. Formålet med det nordiske samarbejde er at styrke fagforeningernes arbejde på tværs af landegrænser, dele viden og erfaringer og stå stærkere i kampen for bedre arbejdsvilkår og lønforhold for medlemmerne.
Vi glæder os i Veterinærsygeplejerskernes Fagforening til det fremtidige samarbejde og til at sætte veterinærsygeplejerskers forhold på dagsordenen i hele Norden.
Læs mere om SUN her: serviceunionen.org





This message is only visible to admins:
Unable to display Facebook posts
Type: OAuthException
Code: 100
Click here to Troubleshoot.