Bliv en del af
Veterinærsygeplejerskernes
Fagforening
i dag
Snart tid til indsamling af lønstatistik

Ved de sidste overenskomstforhandlinger aftalte vi med arbejdsgiverne, at vi fremover laver lønstatistik på december-lønnen. Det betyder, at klinikkerne skal indberette jeres løn for december i januar måned.
Af Line Jakobsen
Lønstatistikken bliver lavet i samarbejde med Ansatte Dyrlægers Organisation og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening, så vi får indberettet jeres løn via et fælles indberetningsværktøj. Indsamlingen til statistikken begynder primo januar.
Samarbejdet betyder blandt andet, at vi ikke skal starte overenskomstforhandlingerne i 2024 med at diskutere validiteten af deres statistik op imod vores statistik.
Kort om aftalen
Lønindberetningerne sker via klinikkerne. Herefter overdrages dataene til Huge Consulting, som datarenser og laver lønanalyserne. Vi får kigge-adgang, men kan kun se anonyme indberetninger.
Lønstatistikken kommer kun til at indeholde lønoplysninger. Alle andre spørgsmål, som vi før stillede i vores egen lønstatistik, indhenter vi fortsat selv.
Du kan hjælpe ved at minde din arbejdsgiver om at deltage i indberetningen.





This message is only visible to admins:
Unable to display Facebook posts
Type: OAuthException
Code: 100
Click here to Troubleshoot.