Bliv en del af
Veterinærsygeplejerskernes
Fagforening
i dag
Nye regler for kursusdage: Få løn – også når kurset ligger på din fridag

Fra 1. april 2025 får du løn for at tage på kursus – også når kurset ligger på din fridag. Det gælder både interne og eksterne kurser, så længe de er relevante for dit arbejde.
- Du får løn for kursusdage – også på fridage.
- En kursusdag tæller som 7,4 timer.
- Kurser på under 5 timer inkl. transporttid giver ikke en kursusdag, men du får løn for det tidsforbrug.
- Du får ikke tillæg (fx weekend- eller aften-tillæg) for kursusdage.
Hvordan beregnes en kursusdag?
Kursets varighed inkl. transporttid afgør, hvor meget du får i løn:
| Kursets længde inkl. transport | Hvad får du? | Trækkes en kursusdag? |
| Under 5 timer | Løn for faktisk tid | Nej |
| 5 til 7,4 timer | Løn for 7,4 timer | Ja |
| Over 7,4 timer | Løn for 7,4 timer | Ja |
Kursets varighed inkl. transporttid afgør, hvor meget du får i løn:
Eksempel
Kursus på en fridag:
Du tager på et kursus, der varer 6 timer inkl. transport. Du får 7,4 timer i løn, og der trækkes én kursusdag.
Kursus på en dag, hvor du skulle arbejde 5 timer:
Du får 7,4 timer i løn, og der trækkes én kursusdag.
Kursus på en dag, hvor du skulle arbejde 9 timer:
Du får 7,4 timer i løn, og du kommer til at mangle 1,6 timer i normtiden.
Kursus under 5 timer inkl. transport:
Du får løn for medgået tid, men der trækkes ikke en kursusdag.
Hvad med deltidsansatte?
Deltidsansatte optjener færre kursusdage, men hver kursusdag tæller stadig som 7,4 timer.
Eksempel: Ved 25 timer pr. uge optjener du ca. 3,4 kursusdage om året.
Kursusdage og planlagt arbejdstid
Hvis din arbejdsplads bruger et timesystem, vil du kunne opleve at skulle afvikle over- eller undertid, alt efter om din planlagte arbejdsdag er længere eller kortere end 7,4 timer.
Eksempel:
Planlagt til 6 timer – kursusdag giver 7,4 timer – du har 1,4 timer til gode.
Planlagt til 9 timer – kursusdag giver 7,4 timer – du mangler 1,6 timer.
Længere kursusforløb
Du kan bruge dine kursusdage på længerevarende uddannelser som fx fag-VSP-forløb. Kursusdage kan afholdes, før de er optjent, og de kan også gemmes til senere år. Det forudsætter dog aftale med din arbejdsgiver.
Ingen tillæg på kursusdage
Ligger kurset i weekenden eller uden for din normale arbejdstid, får du almindelig løn – ikke ulempetillæg eller overarbejdsbetaling.
Gælder fra 1. april 2025
De nye regler gælder ikke med tilbagevirkende kraft, men træder i kraft 1. april 2025.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i fagforeningen.





This message is only visible to admins:
Unable to display Facebook posts
Type: OAuthException
Code: 100
Click here to Troubleshoot.