Gælder for udlærte veterinærsygeplejersker! Pension fra 1. august 2024: Sådan får du pengene

En ung kvinde står med en lyserød sparegris og ser eftertænksom ud.

Du har krav på et engangsbeløb på 4,5 % af din pensionsberettigede løn fra 1. august 2024 til 31. marts 2025.

Den nye overenskomst for veterinærsygeplejersker og -hjælpere er nu vedtaget, og det betyder, at de nye regler er trådt i kraft.

Fra 1. april 2025 skal din arbejdsgiver betale 13 % af din løn ind på din pensionsordning.

I forbindelse med overgangen til den nye aftale om pension har du krav på et engangsbeløb på 4,5 % af din pensionsberettigede løn fra 1. august 2024 til 31. marts 2025.

Vær opmærksom på, at det er med din løn i april måned som udbetales i slutningen af april at beløbet kommer. Dette er fordi du er bagud lønnet. Dvs. man arbejder først og får løn bagefter.

Jeg har haft den samme arbejdsgiver i hele perioden

Din arbejdsgiver er forpligtet til at betale engangsbeløbet på 4,5 % af din pensionsberettigede løn fra 1. august 2024 til 31. marts 2025.

Du skal automatisk have engangsbeløbet udbetalt med din løn som udbetales i slutningen af april måned. Hvis du ikke får engangsbeløbet, bør du tage fat i din arbejdsgiver og spørge, hvornår det bliver udbetalt.

Oplever du udfordringer med at få engangsbeløbet, bør du straks kontakte os i fagforeningen.

Jeg har haft flere arbejdsgivere i perioden 1. august 2024 til 31. marts 2025

Hvis du ikke længere er ansat, skal du kontakte din tidligere arbejdsgiver og anmode om at få dit engangsbeløb udbetalt.

Du kan evt. skrive:
Anmodning om udbetaling af engangsbeløb
Jeg har været ansat i perioden XX. XX. XXXX til XX. XX. XXXX og har dermed optjent ret til et engangsbeløb på 4,5 % af min pensionsberettigede løn i forbindelse med fornyelsen af overenskomsten for veterinærsygeplejersker.

Beløbet bedes indsat på konto: XXXX XXXXXXXXXXXXX.

Venlig hilsen
(Navn)
(Adresse)
(Telefonnummer)
(CPR-nummer)

Jeg har været på orlov i perioden 1. august 2024 til 31. marts 2025

Hvis du har været på barselsorlov eller anden orlov i perioden, har du krav på engangsbeløbet på 4,5 % af din pensionsberettigede løn i perioder, hvor du har fået løn fra arbejdsgiveren.

Den del af barselsorloven, hvor du har fået løn, skal du have vederlag for, men perioder hvor du alene har fået barselsdagpenge, berettiger ikke til engangsvederlag.

Jeg er elev. Hvad gælder for mig?

Som elev er du omfattet af elev-overenskomsten som du kan læse om her